Fødselsdagsflow

Fødselsdagsflow: Hvad er det og hvad kræver det?

Et fødselsdagsflow kan sættes op på din Heyloyalty-konto uanset licenstype. Det er en del af vores standardpakke af adfærdstriggers til dine automations. 

Med et fødselsdagsflow er det oplagt at ønske gæsterne tillykke og give dem en eller anden form for gave eller noget inspiration til, hvad de kan ønske sig (som du selvfølgelig ”tilfældigvis” (😉) sælger).  

Opsæt fødselsdagsflow 

Opsæt dit fødselsdagsflow ved at klikke på Automations → Opret ny automation → Opret flow. 

Navngiv dit flow og vælg den pågældende liste.  

Vælg triggeren Fødsels- og mærkedage og klik på Indstil trigger.

I den efterfølgende pop-up vælger du fødselsdato som Vælg datofelt. Hvad du vælger i Vælg hvornår, afhænger af, hvad du vil med flowet. 

Tip: Vil du sælge noget, som kontakten skal bruge til sin fødselsdag, så vælg Dage før og 7 i Vælg hvornår. På den måde sender du mailen 7 dage før kontaktens fødselsdag, så kontakten kan nå at købe noget hos dig og have modtaget det til sin fødselsdag. Hvis dit mål med flowet blot er at ønske kontakten tillykke, kan du vælge Straks i Vælg hvornår. Så bliver mailen sendt i løbet af natten op til kontaktens fødselsdag, og kontakten vågner med en fødselsdagshilsen fra dig i indbakken.  

Gem indstillinger. Klik Videre.  

Du ser nu et tomt flow. Start med at bygge dit flow ved at klikke på + og indsætte det ønskede element, som i dette tilfælde er E-mail. 

Udfyld informationerne og klik Opret. 

Vælg den ønskede e-mailskabelon og design din e-mail.  

Når du har designet din e-mail og gemt dit flow, kan du aktivere flowet ved at trykke på Inaktiv i kolonnen Status i din automationsoversigt. 

Skriv Aktiver i feltet og klik på Aktivér.



Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com

Kontakt Support?

Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, kan du altid kontakte os på support@heyloyalty.com

Kontakt Support