Standardsegmenteringsfelter

Når du opretter en liste, får du mulighed for at tilføje Heyloyaltys standardfelter, som du kan anvende til at lave segmentering ud fra.

Nedenfor kan du se, hvad de enkelte standardsegmenteringsfelter betyder. Listen består af: Autorespondere, kampagner, oprettet, åben rate, sendte e-mails, sendte sms’er, status e-mail, status mobil, opdateret, e-mail, køn, fødselsdags, fornavn, efternavn, mobilnummer, adresse, postnummer, by, land, reference, butik og alder.

Bemærk: Nogle segmenteringsmuligheder er måske ikke synlige for dig. Det afhænger af, hvilke felter du valgte, da du oprettede din liste.

Billeder til denne guide kommer senere.

Automations

Dette felt drejer sig om de automations, du har opsat under menupunktet automations. Her kan du segmentere på dem, der har modtaget en mail i dit flow (’Er modtaget’), eller dem, der ikke har modtaget den (’Er ikke modtaget’). Du kan ramme dem, der har åbnet eller ikke åbnet mailen i flowet (’Er åbnet’/’Er ikke åbnet’). Derudover kan du segmentere ud fra, om medlemmet har klikket (’Er klikket’) eller ej (’Er ikke klikket’).

Kampagner

Her segmenterer du på udsendte kampagner, der ’Er modtaget’, ’Er ikke modtaget’, dem, der ’Er åbnet’ eller ’Er ikke åbnet’. Du kan også udvælge de kontakter, der har klikket (’Er klikket’) eller ikke klikket (’Er ikke klikket’) i kampagnerne.

Oprettet

Denne segmenteringsmulighed henviser til den dato, hvor kontakten er blevet oprettet. Vælger du ’Større end’, segmenterer du på alle kontakter, der er oprettet efter den valgte dato. Det samme gør sig gældende i ’Større end eller magen til’, men her er den valgte dato inkluderet (fx fra og med d. 28-02-2014). I ’Mindre end’ udvælger du dem, der har tilmeldt sig før den valgte dato. Det samme gør du i ’Mindre end eller magen til’, men her er den valgte dato ligeledes inkluderet (fx til og med d. 28-02-2014).

Åben rate

Her segmenterer du efter, hvor stor en procentdel af dine kampagner kontakterne åbner. Skriv det ønskede procenttal i boksen til højre (uden %). Det kunne fx være ’50’. I ’Magen til’ segmenterer du så på alle, der har åbnet 50% af dine kampagner. I ’Ikke magen til’ udvælger du dem, der har åbnet enten under eller over 50%. Vælger du ’Større end’, er det alle kontakter, der har åbnet over 50%. Det samme gælder for ’Større end eller magen til’, bortset fra at det også inkluderer dem, der har åbnet nøjagtig 50%. ’Mindre end’ er alle dem, der har åbnet under 50%, mens ’Mindre end eller magen til’ inkluderer medlemmer på listen med en åbningsrate på 50% og derunder.

Sendte e-mails og sendte sms’er

Her segmenterer du på, hvor mange kampagner du har sendt til dine kontakter. Skriv tallet i boksen til højre. Det kunne fx være ’10’. Vælger du så ’Magen til’, får du alle dem, der har modtaget præcis 10 kampagner. I ’Ikke magen til’ er det alle dem, der har modtaget alt andet end 10 kampagner. ’Større end’ drejer sig om alt over 10. Det samme gælder for ’Større end eller magen til’, bortset fra at du også får de kontakter, der har modtaget præcis 10. ’Mindre end’ er alle dem med under 10 modtagne kampagner, mens ’Mindre end eller magen til’ også inkluderer dem, der har modtaget 10 og derunder.

Status e-mail

Her kan du se, hvilken status dine kontakters mailadresse har. Den kan være “Aktiv” (så modtager de dine mails), “Soft bounce” (kontaktens adresse er midlertidigt blokeret), “Hard bounce” (kontaktens adresse er blokeret) eller “Spam klage” (kontakten har angivet dig som spam i sin e-mailklient). Du skal vælge “Status e-mail” under felt, “Har valgt en af” under operator og til sidst den status, du vil segmentere på.

Status mobil

Her handler det om, hvorvidt dine sms’er når frem til kontakten. Ved ’Har valgt’ og ’Aktiv’ segmenterer du på alle dem, hvis mobilnummer er aktivt (de modtager dine sms’er). Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du alle andre, der ikke har modtaget noget. Ved ’Har valgt’ og ’Bounce’ plukker du dem ud, der – af forskellige årsager – ikke modtager dine sms’er. Skifter du til ’Har ikke valgt’, udvælger du de kontakter, hvortil sms’erne ikke er bouncet.

Opdateret

Udgangspunktet for dette felt er den dato, hvor den enkelte kontakt har opdateret sine oplysninger. Du kan vælge ’Større end’, hvormed du udvælger de kontakter, der har opdateret efter den valgte dato. Det er samme princip i ’Større end eller magen til’, men her er datoen inkluderet (fx fra og med d. 01-03-2014). I ’Mindre end’ er det lige omvendt, fordi du her udvælger kontakter, der har tilmeldt sig før den valgte dato. Det gør du også i ’Mindre end eller magen til’, men her er den valgte dato inkluderet.

E-mail

Her segmenterer du på medlemmernes e-mailadresse. Du kan vælge alle, der modtager e-mails på et bestemt domæne (’Magen til’, fx ”@loyalitetsbureauet.dk”), eller fravælge netop det domæne og plukke alle andre ud (’Ikke magen til’, fx ”@loyalitetsbureauet.dk”). Du kan også segmentere på e-mailadresser, der ’Starter med’ eller ’Slutter med’ (fx ”Hans” eller ”.dk”). Du kan vælge ’Indeholder’ eller ’Indeholder ikke’ (fx ”hotmail”), og med de sidste muligheder, ’Er tom’/’Er ikke tom’, angiver du, om du har medlemmets e-mailadresse. Hvis du har medlemmernes mobilnumre, kan du så sende en sms ud, hvor du fx beder om deres e-mailadresse.

Køn

Vælg fx at plukke alle mændene på listen ud ved at vælge ’Har valgt’ og ’Mand’ – og omvendt ved ’Kvinder’. Vælger du ’Har ikke valgt’ og ’Mand’, sender du ud til alle kvinderne og til dem, der eventuelt ikke har opgivet deres køn – og igen omvendt ved ’Kvinder’.

Fødselsdato

Her kan du segmentere på dine kontakters alder. Du kan vælge alle, der er født efter den dato, du vælger i feltet (’Større end’). Det samme gælder for ’Større end eller magen til’, men her er den valgte dato inkluderet. Du kan vælge alle, der er født før en bestemt dato (’Mindre end’). Det kan du også i ’Mindre end eller magen til’, men her er den dato, du vælger, også inkluderet.

Fornavn og efternavn

Når du vil segmentere på kontaktens fornavn eller efternavn, kan du fx vælge at plukke alle ud fra listen, der hedder ”Maria” (’Magen til’), eller dem, der hedder alt andet end ”Maria” (’Ikke magen til’). Du kan også vælge dem, der starter med ”M” (’Starter med’), dem, der slutter med ”e” (’Slutter med’), og dem, der har eller ikke har ”M” i deres navn (’Indeholder’/’Indeholder ikke’). I de sidste felter (’Er tom’/’Er ikke tom’) angiver du, om du har medlemmets navn. Så kan du fx udvælge alle dem på listen, du ikke har navnet på.

Mobilnummer

Hvis du skriver et tal i boksen til højre, fx ’45’, og vælger (’Magen til’), kan du vælge alle på listen, hvis mobilnummer indeholder tallet 45 (du kan også skrive et helt mobilnummer), eller du kan vælge (’Ikke magen til’) og udvælge alle dem, hvis nummer ikke indeholder 45. Du kan også vælge et nummer, der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet, og du kan vælge (’Indeholder’) og (’Indeholder ikke’) et bestemt tal. Ved (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har skrevet et mobilnummer, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har skrevet et nummer.

Adresse

Skriv den ønskede adresse i boksen til højre. Vælger du (’Magen til’), får du alle dem på den pågældende adresse. I (’Ikke magen til’) er det alle dem, der ikke har den adresse. Du kan også segmentere på en adresse, der (’Starter med’/’Slutter med’) det skrevne eller (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) dele af en adresse. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet nogen adresse, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst adresse.

Postnummer og by

Segmentér på medlemmernes geografiske placering ved at skrive et postnr./en by i boksen til højre. Hvis du fx skriver ’8000’ eller ’Aarhus’, kan du plukke dem ud, der bor der (’Magen til’), eller dem, der ikke bor der (’Ikke magen til’). Du kan skrive starten/slutningen af et postnr./en by og udvælge dem, der (’Starter med’) eller (’Slutter med’) det angivne. Du kan også skrive dele af et postnr./en by og vælge dem, hvis postnr./by (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. I (’Er tom’) udvælger du dem, der ikke har opgivet noget postnr./nogen by, og ved (’Er ikke tom’) alle dem, der har oplyst det.

Land

I dropdown-menuen finder du alle lande. Vælg det land, du ønsker at segmentere på – det kunne fx være (’Danmark’). Vælger du så (’Har valgt’), plukker du alle på listen, der er bosiddende i DK, ud til dit nye segment. Ved (’Har ikke valgt’) er det alle andre end dem, der har angivet DK som deres land. Samme princip gælder for alle de andre lande.

Reference

Hvis du har oprettet et medlemsnummer på dine medlemmer, skriver du tallet (eller en del af det) i boksen til højre. Du kan så segmentere på alle med tal, der er (’Magen til’) eller (’Ikke magen til’). Du kan udvælge dem, hvis medlemsnummer (’Starter med’) eller (’Slutter med’) tallet. Du kan også plukke medlemmer ud, hvis tal (’Indeholder’/’Indeholder ikke’) det angivne. Vælger du (’Er tom’), er det dem, der ikke har nogen reference – og modsat ved (’Er ikke tom’).
Reference: Dette er den nuværende reference. Den viser altid den seneste reference, der er sat på medlemmet.
Reference (hist.): Dette er alle de referenceværdier, der har været gemt på medlemmet.
Reference (dato): Dette er tidspunktet, hvor en reference er sat, angivet med dato og klokkeslæt.

Det er muligt at kombinere ovenstående felter i segmenter efter behov. 

Retail Center

De butikker, som du har oprettet, vil være synlige i boksen til højre. Hvis du vælger den ønskede butik og (’Har valgt’), udvælger du de medlemmer, der har valgt den butik. Ved (’Har ikke valgt’) er det dem, der har angivet en anden butik end den, du har valgt i boksen.

Læs mere om Retail Center her.

Alder

Det er også muligt at segmentere på dine medlemmers alder, hvis du har oprettet et felt til fødselsdag på din liste. Her kan du fx vælge (‘Magen til’) 40. Så får du alle dine 40-årige medlemmer. Vælger du (‘Ikke magen til’), udvælger du alle bortset fra dem på 40. Du kan også vælge (‘Større end’) eller (‘Mindre end’), hvor du henholdsvis udvælger alle, der er over 40 (dvs. ældre end 40 år), eller alle, der er under 40. Vælger du (‘Større end eller magen til’) eller (‘Mindre end eller magen til’), er princippet det samme, bortset fra at det valgte tal (her 40) tæller med i segmentet. Med denne segmenteringsmulighed kan du altså fx opstille aldersintervaller ved at vælge, at du kun vil sende ud til medlemmer med en alder, der er (‘Større end eller magen til’) 30 og (‘Mindre end eller magen til’) 40. På den måde får du et segment, hvor du kan udsende til alle dine medlemmer mellem 30 og 40 år. 

Du er nu klar til at segmentere med Heyloyaltys standardfelter

Du har nu fået et overblik over de standardfelter, du kan bruge til at segmentere dine kontakter i Heyloyalty. Ved at kombinere felterne kan du målrette din kommunikation og sende mere relevante mails til forskellige grupper af kontakter.

Næste skridt er at omsætte mulighederne til konkrete segmenter. I guiden Opret segment kan du se, hvordan du opretter og opsætter et segment i Heyloyalty.

Prøv dig frem med forskellige kriterier og kombinationer, så du kan finde de segmenter, der giver bedst mening for din kommunikation og dine kontakter.



Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com

Kontakt Support?

Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, kan du altid kontakte os på support@heyloyalty.com

Kontakt Support