2-faktor-godkendelse: Hvorfor er det nødvendigt? 2-faktor-godkendelse (2FA) er en obligatorisk del af opsætningen af din konto i Heyloyalty.
2FA er et ekstra lag af sikkerhed, der beskytter din Heyloyalty-konto og alle de informationer, der ligger på den. Hvorfor 2FA? Den simple årsag til, at Heyloyalty har valgt at aktivere 2FA for alle brugere, er at sikre dine data så meget som muligt.
I forbindelse med Heyloyaltys GDPR-compliance er det essentielt for datasikkerheden, at du som bruger benytter 2FA som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Hvorfor skal jeg bruge tid på at tage min telefon frem, hver gang jeg vil logge ind? I starten kan det være frustrerende, at du skal tage din telefon frem, hver gang du vil logge ind på din Heyloyalty-konto. Det er en meget lille indsats at yde for at løfte sikkerheden til et markant højere niveau.
På din Heyloyalty-konto er der ofte rigtig mange oplysninger om dine mange kontakter. Hvis der sker et sikkerhedsbrud på din konto, har det derfor ikke kun konsekvenser for dig – men også for alle dine kontakter. Hvis du alene afhænger af et kodeord, du selv har fundet på, er risikoen for et sikkerhedsbrud markant højere end ved brug af 2FA.
At bruge fem sekunder ekstra, når du logger ind, betyder ikke ret meget, når det først er blevet en vane.
Sådan opsætter du 2FA
Når du logger ind på Heyloyalty første gang, skal du opsætte 2-faktor-godkendelse.
Indtast den 6-cifrede kode fra appen på din telefon i feltet Indtast engangskodeordet.
Du bliver nu ledt tilbage til den første login-side. Indtast e-mail og kodeord og indtast den nye 6-cifrede kode fra din app på telefonen i feltet Indtast engangskodeordet igen.
Du er nu logget ind.
Fremtidige logins med 2FA
Hver gang du logger ind på din Heyloyalty-konto fremover, skal du:
Indtaste dit kodeord og din e-mail.
Indtaste den aktuelle 6-cifrede kode, der er genereret af din authenticator-app.
Denne loginmetode giver din Heyloyalty-konto et ekstra sikkerhedslag, når du logger ind. Med 2-faktor-godkendelse aktiveret kan du føle dig tryg ved at bruge systemet til at håndtere dine kontaktdata.
Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support! support@heyloyalty.com
Kontakt Support?
Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, kan du altid kontakte os på support@heyloyalty.com