Tixly-integration

I denne guide får du en samlet gennemgang af Tixly-integrationen i Heyloyalty – fra overblik og forretningsværdi til opsætning, muligheder og tekniske detaljer. Integrationens formål er at gøre det muligt at arbejde datadrevet med dine Tixly-kunder og anvende billet-, abonnements- og medlemsdata aktivt i e-mailmarketing og marketing automation. 

Hvilken værdi giver Tixly-integrationen? 

Forbedret kommunikation før, under og efter forestillinger
Med Heyloyaltys Tixly-integration kan du sende rettidige og relevante beskeder baseret på data fra Tixly og dermed forbedre publikums samlede oplevelse. Det kan fx være praktisk information før forestillinger, opfølgning efter besøg eller personlige anbefalinger til kommende oplevelser baseret på tidligere køb.

Målrettet og personlig kommunikation
Heyloyaltys segmenteringsmuligheder gør det muligt at kommunikere målrettet til specifikke målgrupper. Du kan segmentere på købshistorik, forestillinger, datoer, antal billetter, engagement og permissions – og dermed sikre, at dine budskaber opleves som relevante og personlige.

Korrekte samtykker og bedre datagrundlag for din kommunikation
Med Heyloyaltys Tixly-integration samler du billet- og medlemsdata ét sted og kan bruge dem aktivt i din kommunikation. Du vælger selv, om integrationen skal synkronisere medlemsdata mellem Tixly og Heyloyalty – afhængigt af dit behov. Hvis du opsætter synkronisering, synkroniseres medlemsdata og samtykker mellem Tixly og Heyloyalty, så dine samtykker altid er opdaterede på tværs af systemerne.

Effektivisering af marketingprocesser
Automatisering af dataudvekslingen mellem Tixly og Heyloyalty reducerer det manuelle arbejde og sikrer en mere effektiv og datadrevet marketingindsats. Uanset om integrationen er sat op til at synkronisere data eller ej, sikrer den, at relevante budskaber automatisk sendes til de rette modtagere på det rette tidspunkt. 

Muligheder for opsætning med Tixly-integrationen

Når integrationen er aktiveret, kan du nemt opsætte automations rettet mod kunderne, når de køber eller booker events.

Eksempler på automations

Dette er blot eksempler på automations der kan sættes op: 

  • Velkomstflow 
  • Opdaterede stamoplysninger 
  • Har købt
  • Har booket 
    • Har booket over x gange i y periode 
    • Har booket over x billetter i samme bestilling 
    • Har booket event, efterbestilt spisning i ny ordre
  • Har booket over x gange i y periode
  • Har booket over x billetter i samme bestilling
  • Når billetten er scannet (afhænger af, hvornår det er tilgængeligt for os – vi henter løbende)

Ovenstående lister er blot eksempler. 

Eksempler på segmenteringsmuligheder

Til kampagner og automations kan du segmentere på alle de data der hentes fra integrationen. Har du selv tilføjet flere felter til mappingen, er disse naturligvis også tilgængelige.

  • Booket til specifikt event 
  • Booket til specifik dato 
  • Booket for en aggregeret sum over Y periode 
  • Har medlemskab
  • Har booket Online
  • Har booket x billetter til ét event 
  • Har booket x billetter over Y periode 
  • Har booket specifik zone, plads, række 

Ovenstående er blot eksempler på segmentering og automations, som kan bygges med Tixly-integrationen.

Specifikationer for integrationen

I dette afsnit får du en bedre forståelse for, hvordan de forskellige funktioner virker i integrationen. 

Når integrationen er sat op, kører den automatisk:

  • Data hentes fra Tixly hvert 5. minut
  • Der kontrolleres både for medlems- og ordredata
  • Integrationen henter medlemmer, ordredata og produktdata

I integrationen henter vi data fra nedenstående endpoints:

  • Customers endpoint 
  • Events/sales endpoint 
  • Events endpoint 
  • Customers/{id}/subscriptions (er endnu ikke tilgængelig, men kommer snart)
  • Mapping til produktfeeds 

Det er muligt at tilføje eller fjerne feltmappings (felter der hentes data fra) i integrationen. Så længe felterne kommer fra ovenstående endpoints, kan du mappe efter ønske.

Du kan se, hvilke felter der mappes i integrationen her. 

Med integrationen får du en masse data, som indeholder medlemsdata (navn, adresse mv.), købsdata og produktinformation. For medlemsdata kan du også aktivere 2-vejs-integration. Læs mere om de forskellige funktioner nedenfor.

Medlemmer og permission 

Vi henter alle, der foretager et køb og har sagt ja tak til nyhedsbrev, ind i Heyloyalty. Det betyder, at personer, som har gennemført et køb uden at tilmelde sig nyhedsbrevet, også vil kunne findes i Heyloyalty. 

Hvis du oplever, at der mangler data på et medlem, kan det skyldes, at feltet ikke er oprettet på listen og mappet på Tixly-integrationssiden. 

Permission 

Vi henter permission-data fra Tixly hvert 5. minut. Hvis du har behov for at hente permission bagudrettet, skal dette gøres via en manuel import. 

Permission oprettes som et flervalgsfelt på listen. Feltet vil derefter blive oprettet på kontakten, hvis der findes data i feltet. 

Bemærk: Feltet Permission skal ikke udfyldes i mappingen på integrationssiden. 

Hvis du ønsker, at dine medlemmer selv skal kunne opdatere deres permissions, skal du oprette en opdateringsformular. Læs her, hvordan du opretter den. 

2-vejs integration 

Når du aktiverer 2-vejs-integration, vil Heyloyalty og Tixly automatisk holde medlemsdata og permissions synkroniseret. Vær opmærksom på, at hvis du sletter eller opdaterer et felt i Heyloyalty, vil ændringen også blive sendt til Tixly. 

Hvis 2-vejs-integration er aktiveret, og du sletter, afmelder eller anonymiserer et medlem i Heyloyalty, vil medlemmets permissions blive fjernet i Tixly. 

Hvis du anonymiserer et medlem i Heyloyalty, vil medlemmet ikke blive anonymiseret i Tixly – kun permissions vil blive fjernet. Hvis du derimod anonymiserer et medlem i Tixly, vil medlemmet også blive anonymiseret i Heyloyalty. Vi anbefaler derfor, at anonymisering foretages i Tixly. 

Feltmapping

Felter, der vises med lysegrå under feltmapping, vil ikke blive mappet over i Heyloyalty. 

Du kan se, hvilke felter der mappes i integrationen her. 

Opsætning af Tixly-integrationen

Tixly-integrationen er tilgængelig for alle med en Premium- eller Premium+-licens. Derudover skal du have en aktiv liste og en trackingintegration tilknyttet listen. Læs her, hvordan du opsætter en liste, og hvordan du opsætter en trackingintegration.

Hvis du har haft en Heyloyalty-konto, før du opsætter Tixly-integrationen, anbefaler vi, at du opretter en liste og en trackingintegration til Tixly for at bevare eventuel historik fra en eksisterende liste.

For at oprette Tixly-integrationen skal du starte med at gå ind under listeintegrationer og trykke på opsæt integration ud for Tixly. Hvis du er ved at opsætte din første Tixly-integration, ser siden sådan ud:

Her kommer du ind på integrationssiden, hvor der er mange forskellige indstillinger. Du skal som minimum tage stilling til de fire punkter under indstillinger:

Under indstillinger skal du tage stilling til nedenstående: 

  1. Liste: Vælg den liste i Heyloyalty, du ønsker, at dine medlemmer fra Tixly skal sendes til. 
  2. Match medlemmer på felt: Vælg hvilket felt dine medlemmer skal genkendes ud fra (email eller mobil).
  3. Token: (også kendt som API key) Den giver adgang til din Tixly-løsning*. For at få fat i dit token skal du kontakte Tixlys support på support-dk@tixly.com
  4. Nøgle til Tixly produktfeed: Det er en unik nøgle fra dit Tixly-feed. Hvis den tilføjes, opsætter vi automatisk dit produktfeed.
    Nøglen står i slutningen af url’en til dit produktfeed. Din feed-url kan fx se sådan ud: https://eventapi.tix.dk/v2/Events/f973k4393bac48ae/. Her vil din nøgle være: f973k4393bac48ae
    For at få linket til dit produktfeed skal du kontakte Tixlys support på support-dk@tixly.com

Som nævnt ovenfor er dette tilstrækkeligt til at hente medlemmer, produkter og købsdata fra Tixly. Hvis du har behov for at opsætte en mere avanceret integration, kan du læse videre her. 

Til sidst trykker du på Gem. Herefter henter integrationen nye kontakter hvert femte minut og indsætter de permissions, som du har opsat i integrationen.

Hvis du vil aktivere 2-vejs-integrationen, kan det først gøres, når integrationen er gemt første gang. For at aktivere 2-vejs-integration skal du redigere integrationen og sætte indstillingen Aktivér 2-vejs datadeling til ja.

Indledende import 

Når integrationen er sat op, kan du hente data bagudrettet. Det gør du fra oversigtssiden, hvor du klikker på de tre prikker (•••) ud for den valgte integration. Her vælger du “Hent data fra Tixly”.

Når du åbner import-modalen, får du 6 valgmuligheder. De kan overskrive de generelle indstillinger på din integration ved en indledende/manuel import.

  • Datospænd: Fra- og tildato for den periode, du ønsker at importere data fra. (Du kan hente data et år tilbage ad gangen.)
  • Hent eventinfo: Ønsker du at importere trackingdata i denne omgang? Det kan fx være billetinfo osv.
  • Hent medlemmer: Ønsker du at importere medlemsdata i denne omgang?
  • Håndtering af tidligere afmeldte medlemmer: Hvis medlemmer i importen tidligere har afmeldt sig, kan du vælge om de skal oprettes.
  • Sendt opt-in besked: Ønsker du at dine oprettede medlemmer skal bekræfte deres tilmelding?
  • Send automations: Hvis du ønsker at sende velkomstmails og automations der har direkte relation til medlemmets tilmelding eller opdatering af et felt mv., skal denne sættes til ja.

Bemærk: Når du laver en manuel import, kan du kun importere ét år ad gangen.

For at bekræfte, at dataene fra Tixly bliver hentet ind i Heyloyalty, kan du under menupunktet Lister se, om der er kommet kontakter ind på din liste. Derudover kan du under menupunktet statistik under activity feed se, om der er kommet forskellige events ind på listen.

Avanceret opsætning og tilpasning 

Feltmapping

Som standard mapper vi en række felter på kunde og køb. Disse kan du se nederst på integrationssiden under Feltmapping. Hvis der er felter, du ikke bruger, eller som ikke er aktive på din liste eller i tracking, kan du vælge at fjerne dem i Heyloyaltys feltmapping.

  • Mapping for Customer: Vi henter medlemsdata fra “Customers” i Tixly. Disse felter vil kunne findes på listen i Heyloyalty. 
  • Sales mapping: Vi henter trackingdata fra Event/Sales i Tixly. Dataene kan findes i activity feedet.

Hvis du ønsker at tilføje flere datafelter end dem, der allerede er mappet på integrationssiden, skal du først sikre dig, at dataene findes i Tixlys API-endpoints, før de kan mappes over i Heyloyalty. Disse ekstra datafelter kan derefter tilknyttes i de felter, der vises under feltmappingen på integrationssiden. 

Bemærk: Hvis der foretages ændringer i de data, der er tilgængelige i API’et, skal du opdatere mappingen, når ændringerne er implementeret i API’et. Ønsker du at se ændringerne med det samme, skal du huske at køre en manuel import, efter du har lavet mappingen i Heyloyalty.

Import indstillinger

På integrationssiden kan du sætte avancerede indstillinger, hvis du har flere krav til integrationen. Det gør du under Import indstillinger. Her kan du styre, hvordan oprettelse og opdatering af medlemmer skal foregå i den faste import af medlemmer, som kører hvert femte minut.

Her får du en forklaring på de forskellige indstillinger:

  • Importtype: Her skal du vælge, hvordan kontakterne fra Tixly, skal oprettes i
  • Datoformat: Hvis du har en anden opsætning eller et andet datoformat, kan det ændres her.
    Datoformatet der står i feltet, matcher det, Tixly leverer som standard.
  • Tegn der adskiller valgmuligheder: Dette felt angiver, hvordan din data er opdelt. Hvis du har brug for yderligere mapping end standardmapping, kan du vælge, hvilket tegn der skal bruges som adskillelse. 
    Hvis din data har indentation (arrays), kan du hente værdier ved at bruge et punktum eller et andet tegn. Eksempel: 
    ”cards” { 
          ”Cardnumber”: 1234, 
          ”Cardname”: ”Pension”, 
          ”startdate”: ”01.01.2025”, 
         ”enddate”: ”31.12.2025” 
    I dette tilfælde kan du mappe felter nedenfor ved at bruge et punkt: cards.Cardnumber 
    Denne sammensætning vil hente kortnummeret.
  • Skal tidligere afmeldte kunne importeres igen: Som standard bliver medlemmer oprettet, hvis de ikke allerede findes som aktive medlemmer på listen. Hvis du ikke ønsker at medlemmer, som tidligere har afmeldt sig din liste, bliver oprettet igen, kan du ændre valgmuligheden til “Nej”.
  • Send aktive automations: Ønsker du at der sendes automations (velkomstmails), når et medlem oprettes på listen, bør denne ændres til Ja.
  • Send webhooks: Ønsker du at oprettelser og opdateringer fra Tixly aktiverer et webhook, kan du aktivere funktionen her (det er relevant, hvis du har et CRM-system eller lignende, som skal adviseres). Vælger du “Nej”, vil Heyloyalty ikke sende webhooks, når vi modtager data fra Tixly. Heyloyalty vil dog sende webhooks til andre systemer, fx Sleeknote.
  • Send eventuelle fejl i importfil til: Denne funktion sender en fejlbesked til din mail inkl. en liste over medlemmer, hvis importen fra Tixly fejler. 

Opsummering af Tixly-integrationen

Du har nu styr på fundamentet i din Tixly-integration. Der er oprettet en liste over alle Tixly-medlemmer, du må sende nyhedsbreve til. Vi har oprettet et produktfeed med dine Tixly-produkter. Derudover tracker vi købsdata på medlemmer der køber gennem Tixly.

Det betyder, at du er klar til at sende kampagner ud til dine subscribers! Her kan du læse, hvordan du opsætter en kampagne. Husk, at du kan oprette segmenter, så dine kampagner målrettes specifikt mod dine Tixly-subscribers. 

Som ekstra bonus kan du også bygge et flow, der automatisk sender mails baseret på Tixly-køb – helt uden manuelt arbejde. 



Hvis du mangler information eller hjælp, som du ikke finder her på guidesitet, er du altid velkommen til at kontakte vores support!
support@heyloyalty.com

Kontakt Support?

Har du spørgsmål, du ikke finder svar på her, kan du altid kontakte os på support@heyloyalty.com

Kontakt Support